KVINDER FREM!
Et møde mellem to generationers stemmer i kunsten

Udstillingskoncept udarbejdet til Museet for samtidskunst i 2015 af billedkunstner Birgitte Ejdrup Kristensen og kunsthistoriker Ulla Angkjær Jørgensen i anledning af 100-året for Kvinders stemmeret i Danmark.

Omdrejningspunktet for udstillingen er en række dialogbaserede værker, hvor en yngre kunstner har opdaget for dem ukendte kvindelige kunstnere og har skabt et værk med udgangspunkt i forgængerens liv, værk eller idéer. Deltagende kunstnere på udstillingen: Sarah Browne/Eileen Grey, Bettina Camilla Vestergaard/Elsa Gress, Sine Bang Nielsen/Karin Michäelis, Pia Rönicke/Marianne Brandt, Birgitte Ejdrup Kristensen/Anna Klindt Sørensen, Unni Gjertsen/Mai Zetterling (Creative History) og Claudia Reinhardt/diverse kunstnere (Killing Me Softly).

De forskellige kunstprojekter kommer til udtryk som installationer, som film, lyd, breve, i bogform, som vævede tæpper eller i form af plakater i byrummet. Fælles for alle projekter er en nysgerrighed i forhold til, hvordan de tidligere kunstnerskaber er blevet formet af ydre parametre, og hvordan de rækker ind i nutiden og får ny betydning.

Previous
Previous

Stjerner og bananer

Next
Next

Anna Klindts 9 Haver