Model ved havet

Installationen består i et rum med maleriet Model ved havet, som er malet af Anna Klindt Sørensen omkring 1965, et lyserødt gulvtæppe og en vægtekst med et citat fra kunstteoretiker Ulla Angkjær Jørgensen:

“Anna Klindt Sørensen udførte talløse nøgenstudier både som tegninger, grafik og malerier. Malerierne er kendetegnet ved en grov malestil. Modellen fylder næsten hele billedplanet ud, herved skubbes hun ligesom ud imod os og der skabes et smalt, intimt rum mellem den nøgne kvinde på billedet og os som beskuer. Vi får følelsen af at være tæt på modellens krop og næsten i kontakt med hendes hud.”

Med det installatoriske greb forlænges maleriet ud i rummet. Idet maleriet betragtes, træder man ind på det bløde lyserøde tæppe. Herved understreges maleriets stærkt sanselige og for den tid provokative udtryk.

Installation til udstillingen AKS - Det grænseløse blik, kurateret af Eva Pohl til Sophienholm Kunsthal, 2021

Materialer: Model ved havet (ca. 1965) mål: ca 120x65 cm af Anna Klindt Sørensen, gulvtæppe, tekst på væg.

Previous
Previous

Anna Klindts 9 Haver

Next
Next

Charlottes rejse til Grønland