Skivevej 13

Værket består af nedrivning af et tomt, forfaldent hus på adressen Skivevej 13 i Selde. I forbindelse med nedrivningen blev husets sokkel muret op på ny. Husets rum er markeret ved små niveauforskelle, dørene er markeret og fortrappen er bevaret. Skulpturen er ejet af byens borgere og benyttes som byens scene.

Værket er skabt i forbindelse med det borgerinddragende kunstprojekt GRASSLANDS (2013-2019). GRASSLANDS har realiseret række stedsspecifikke kunstværker i landsbyerne Åsted, Thorum, Selde og Junget i det nordøstlige Salling. GRASSLANDS arrangerede desuden to seminarer om kunstneriske metoder og erfaringer i forbindelse med kunstprojekter baseret i landdistrikter rundt omkring i Europa.

GRASSLANDS er kurateret af billedkunstner Lene Noer og billedkunstner Birgitte Ejdrup Kristensen. Projektet indgik i Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017’s officielle program under Gentænk Landsbyen/Coast to Coast og er realiseret med støtte fra Region Midt, Skive Kommune, Statens Kunstfond, Realdania, Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje, Nordea Fonden og Spar Vest Fonden.

I forbindelse med GRASSLANDS er der udgivet en bog på forlaget Wunderbuch. Bogen er gratis tilgængelig online på www.grasslands.dk.

På GRASSLANDS site kan du læse en tekst om værket skrevet af kritiker og forfatter Maria Kjær Themsen:

- En sokkel, en scene, en skulptur af Maria Kjær Themsen

Se flere projekter på GRASSLANDS.DK

Next
Next

Samfund