The Kitchen

Skulpturen The Kitchen er udformet som grundplanet af mit køkkengulv og er udført i asfalt. Værket er inspireret af kunstneren Anna Klindt Sørensen, som fik sit køkkengulv asfalteret. Materialet asfalt leder tanken hen på en vej, hvor det drejer sig om at komme hurtigt videre. Køkkenet var ikke det sted Anna Klindt Sørensen tilbragte sin tid. Jeg opfatter hendes handling som en fanden-i-voldsk humoristisk kommentar til kvindens rolle i samfundet.

”The Kitchen” kan siges at samle op på Birgitte Ejdrup Kristensen udtryk indenfor samtidskunsten fra midten af 2000 tallet og føje hendes værkposition ind i den nyere postminimalistiske og feministiske billedkunst.” Citat kunsthistoriker og kurator Lene Burkard.

Dimensioner: ca 10 kvm

Materialer: asfalt og bemalet træ

Skulpturen blev vist på udstillingen Det grænseløse blik på Sophienholm, 2021.

Værket er et forarbejde til en permanent skulptur i det offentlige rum - et monument for kunstneren Anna Klindt Sørensen.

Previous
Previous

Samfund

Next
Next

Nyt bytorv i Junget